Log på Bliv medlem

Gardergaven til Dronningens 50-års regeringsjubilæum

Opdateret 30 Nov 22

Status på Gardergaven til Dronningens 50-års regeringsjubilæum, ny vagtbygning ved Marselisborg Slot

30 november 2023

Som bekendt lykkedes det Gardernetværk at indsamle tilstrækkeligt med midler, som sikrer, at der kan opføres en ny vagtbygning ved Marselisborg Slot. Gaven til Dronningen blev overrakt formelt d. 13. april i år.

Siden da har såvel Kongehuset som Forsvaret arbejdet på projektets realisering, og der er naturligvis mange forhold der skal tages i betragtning, når en ny vagtbygning til Livgardens vagt skal opføres, herunder ikke mindst behovet for militær sikkerhed kombineret med æstetiske behov.

Status på byggesagen er pt., at Forsvaret afventer finansministeriets godkendelse af modtagelse af donationen fra Gardernetværk via Kongehuset. Processen blev en smule forsinket som følge af Folketingsvalget i november, hvilket dog ikke har forsinket Forsvarets arbejde med sagen.

Fra modtagelse af donationen frem til november i år gennemførtes en møderække mellem Kongehuset, Forsvaret, H.M. Dronningens Adjudantstab og Den Kongelige Livgarde. Møderne afklarede snitfladerne mellem ønsker til indretning, sikkerhed, æstetik, bæredygtighed mm., med inddragelse af eksperter fra bl.a. Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarets Etablissementsstyrelse. Tillige deltog også Arkitektfirmaet Kjaer & Richter, som er det firma der er indgået kontrakt med, mhp. udarbejdelse af byggeprogram og forundersøgelser.

Projektet er således i god gænge og den nye vagtbygning forventes at kunne stå færdig primo 2025.

Målet er nået

Det er med stor stolthed og ydmyghed, at Gardernetværk kan oplyse, at målet er nået med indsamlingen af donationer til Dronningens 50 års jubilæumsgave. Gardergaven – et bidrag til en ny vagtbygning ved Marselisborg Slot.

Der er nu indsamlet midler, som sikrer, at der kan opføres en ny vagtbygning, og projekteringen kan derfor sættes i gang i samarbejde med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Det er Gardernetværks håb, at Dronningen bliver glad for vagtbygningen, og Gardernetværk er samtidig stolt over at kunne være med til at sikre bedre forhold til de kommende Livgardere, der i fremtiden skal stå vagt om Kongefamilien ved Marselisborg slot.

Gardernetværk vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til de mange, som har støttet op om indsamlingen. Ved hjælp fra mange forskellige sider er vi kommet i kontakt med en stor gruppe af personer og virksomheder, som har vist deres støtte ved at bidrage økonomisk. Det vil vi gerne sige alle bidragsydere 1000 tak for.

 >> Du kan se regnskabet for indsamlingen her

Det gode formål

Der er to overordnede formål med at skaffe midler til en ny vagtbygning.

  • For det første synes vi, at garderne skal have de bedste forhold, når de holder vagt. Den nuværende bygning lever ikke længere op til det, som man med rette kan forvente, der stilles til rådighed for garderne på vagt.
  • For det andet er den nuværende bygning – som nævnt – ikke særlig køn. Tidligere lå der en mere charmerende bygning, som man kan se nedenfor. Der kan du også se nogle billeder af den nuværende bygning, samt ikke mindst billeder af den nye bygning, som trækker linjer tilbage til den gamle bygning, men som lever helt op til nutidens krav.

Den kommende vagtbygning

Nyværende bygning

Tidligere bygning

Den nye vagtbygning

Den nye bygning er er tegnet af arkitektfirmaet Kjaer & Richter i Aarhus, og projektet er lavet i samarbejde med Livgarden, Forsvarets Efterretningstjeneste og ikke mindst Kongehuset. Det er også herfra, at vi har erfaret, at en ny vagtbygning er et meget stort ønske fra vor Dronning.
 
De samlede omkostning til en vagtbygning er ca. 10 mio. kr. Det er selvfølgelig mange penge at skulle samle ind, men vi synes, at det vil være en fantastisk gave at kunne give til jubilæet i januar fra tidligere og nuværende gardere. Får vi mod forventning ikke samlet alle pengene sammen, så vil vi give det vi har fået samlet sammen. Får vi samlet mere sammen, vil de gå til at forbedre gardernes forhold andre steder efter aftale med Kongehuset.

JubilærumsUr

I forbindelse med H.M. Dronningens 50-års Regeringsjubilæum i januar 2022, har Gardernetværk i samarbejde med det danske urfirma, About Vintage, skabt et ikonisk minde til dig der føler en stærk tilknytning til monarkiet.

Uret er blevet til som en del af projekt Gardergaven. For hvert solgt ur doneres 2.500 kr. til projektet.

Uret sælges for 4.995 koner og  50% af uret værdi er således dedikeret til projekt Gardergaven. 

Et unikt ur
– Bagsiden er historisk

Uret er godkendt af Kongehuset og har indgraveret H.M. Dronningens 50-års Regeringsjubilæums logo på bagkassen. Det kommer i to varianter og der er blot produceret 50 ure i hver variant. Hvert ur har et individuelt nummeret. Den valgte model, 1926 AT´SEA Automatic, er i forvejen et limited edition ur i About Vintage serien. Vi er derfor rigtig stolte over, at det er netop dette ur som fremover kan bære den ikoniske og nummerede bagkasse med majestætens jubilæumslogo.

Alle ure er nu solgt

Dækning af indsamlingen

15 jan. 2024
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse opfører i 2024 en ny vagtbygning ved Marselisborg Slot.
13 jan. 2024
Byggerod på Marselisborg Slot: Frederik og hans gardere overtager dronning Margrethes gave og ny vagtstue
13 apr. 2022

H.M. Dronningen modtog Gardernetværk i deputation på Marselisborg Slot

13 apr. 2022

Dejlig nyhed fra Marselisborg Slot

13 apr. 2022

Dronningen får renoveret sommerresidensen

12 jan. 2022

Gardere skaffer stort millionbeløb til Dronningens særlige jubilæumsgave

11 jan. 2022

Sådan har garderne skaffet millioner til gave: Dronningen får nyt vagthus ved Marselisborg

12 aug. 2021

Tarveligt og grimt: Gardere vil forære dronning Margrethe ny vagtbygning ved Marselisborg Slot

13 aug. 2021

Gardernetværk samler ind til en stor gave til Dronningen, en af dem der ikke kan retunered med Post Danmark

Jeg bekræfter mit passive medlemskab af Gardernetværk. Som passivt medlem har jeg adgang til rabatportalen Logbuy, og jeg modtager Gardernetværks nyhedsmail. Mit medlemskab er gratis så længe jeg er passivt medlem og kan til enhver tid opsiges. Hvis jeg ønsker at deltage i Gardernetværks arrangementer skal jeg opgradere til enten standardmedlem som koster 375 kr. årligt, eller til guld medlem som koster 1.250 kr. årligt. Det gør jeg på Gardernetværks hjemmeside, hvor jeg betaler med MobilePay.

Jeg accepterer, at Gardernetværk må sende SMS og nyhedsmails til mig og at min profil vises for de øvrige medlemmer. Jeg bekræfter også, at jeg gerne vil modtage tilbud fra Gardernetværks samarbejdspartnere.